Handicap

Søskende

Søskende ja! Jeg er selv så heldig, at jeg har en fantastisk dejlig lillesøster, der kun er 2 år yngre end mig selv. Vi taler sammen stort set dagligt, om stort og småt. Hun er der altid, og det ved jeg, ligesom hun ved det gælder den anden vej.

Mine børn har mange søskende. Jeg nåede aldrig til at overveje, hvor mange børn jeg egentlig kunne tænke mig, før mit første barn, Nanna, kom. Der var jeg knap 20 år gammel. Da jeg var 24 år, kom der to børn mere, i form af tvillingerne Line og Emil. Som 29 årig blev jeg mor til Benjamin og som 33 årig kom rosinen i pølseenden i form af Frida. Der er 12 år mellem den ældste og den yngste, og det giver dem selvfølgelig et anderledes forhold, end mellem fx Line/Emil og Nanna. Her er der 4 1/2 år mellem. Men uanset aldersforskel så elsker de hinanden! Nanna og Frida har et forhold, hvor Frida stadig ( 1,5 år efter Nanna er flyttet hjemmefra) konstaterer når Nanna kommer hjem, at “du bor ikke her mere” med tristhed i stemmen. Hun besøger Nanna og bliver forkælet og der skal ikke gå mange dage mellem de ses, før de savner hinanden. Line/Emil og Nanna laver nogle andre ting sammen. Og de gør det jo rent faktisk fordi de kan li’ hinanden! Det synes jeg er det dejligste i verden – at opleve at vi rent faktisk har nogle børn, der elsker hinanden. Det er bestemt ikke nogen selvfølge, at man elsker hinanden, bare fordi man er i familie. Benjamin er 9( snart 10 når man spørger ham) og er “drengen i midten”. Han begynder at komme mere ud af sin “skal” og vil gerne lave ting med sine store søskende. Frida og Benjamin er hinandens bedste venner på godt og ondt, og det er jo fantastisk at bo med sin bedste ven ❤️ I det hele taget elsker jeg, at mine børn på kryds og tværs laver ting sammen, har hemmeligheder med hinanden og er der for hinanden. Verden er et stort sted, og jeg synes det er SÅ vigtigt at man er tryg i sin familie og har relationer på godt og ondt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Handicap