For pokker!

Som tidligere fortalt, så giver det jo nogle udfordringer ( ja, det var det der tidligere hed problemer), at ens børn har et handicap der bevirker, at de ikke altid forstår konsekvenserne af det de laver.

Benjamin – snart 10 år, er i disse dage i gang med et byggeprojekt. Vores naboer er ved at bygge ny garage. Det indebærer at vores have, der sædvanligvis er hermetisk lukket ud mod gaden, er åben! Og den er netop hermetisk lukket på grund af Benjamin – så ved vi hvor han er, når han er udenfor.

I disse dage har Benjamin til gengæld en fest. Han kan, på tætteste hold, følge med i nybyggeriet, samtidigt med han nu selv er gået i gang med at “mure” inde hos os. Jeg bliver gang på gang imponeret over Benjamins fantasi og evner, men FOR POKKER hvor får jeg også grå hår af det. For jeg skal konstant kigge til ham – hvad laver han nu? Må til tider løbe ud og kigge, når jeg kan høre han hamrer på noget – er sgu helt bekymret for at han har kastet sig over naboens nye mur (!!) og er i gang med at hamre hul i den! Så ryger det naboskab nok en tur!

( Er det mig du snakker til?!)

 

 

Omvendt går der godt nok mange gode timer med det her lige nu ( og det kommer der også til, når jeg om nogle dage, skal hjælpe ham med at rydde op!!) Og samtidigt har jeg taget knægtens Ipad, så hjernen er rigtig gået i gang med at lege igen.

Tja, jeg kan ikke både få et “bo bedre hjem” og glade unger i vores hus. Men er det i virkeligheden ikke også det, hverdagen handler om – glade børn?!

 

Med ønsket om en dejlig mandag // Cathrin

 

Følg gerne med på Instagram: https://instagram.com/mangemor/

Eller Facebook: https://www.facebook.com/cathrin.jensen