Tømmermænd

Søvn – eller mangel på samme.

Pyha hvor søvn det fylder meget i vores hjem – eller rettere mangel på samme.

Da Benjamin blev født, begyndte nattesøvn at få en ret så ny betydning. Eller skulle vi hellere sige mangel på nattesøvn. Han sov ikke mange timer de første 2½ år – og da han så begyndte at sove bedre, så kom Frida.

Mens Benjamin var lille, havde Lars og jeg nogle meget tidligere morgener – nærmere sidst på natten, hvor vi begge stod op med Benjamin, og så film. Vi var for trætte til filmene om aftenen, så på den måde fik vi dem set alligevel.

Frida sov som sagt også skidt. Det er jo ikke sådan at vi ikke har haft små børn før – det er egentlig lykkedes meget godt med søvn der, men med de to yngste var det bare ikke så enkelt.

Vi har naturligvis prøvet ALT hvad der ellers kan prøves i forhold til at få børnene til at falde naturligt i søvn, men intet har hjulpet.

Efter ca 7 år ( Jeps – man tror det ikke) kom der endelig en løsning ( næsten) på den udfordring. Melatonin. De sidste par år, har begge børn fået melatonin for at kunne sove. De har en lang indsovningsperiode – mindst et par timer, hvis de skal falde i søvn af sig selv, og det bider sig bare i halen, så de næste morgen er trætte, fordi de mangler de timers søvn. Frida havde samtidigt op til 30 opvågninger hver nat – ja jeg tror ikke det behøver meget forklaring, men sjovt var det ikke for nogen af os.

Nu kan det lyde som om det bare har været nemt – lige en lille pille og så går det. Men nej! Det har været og ER enormt svært, at de hver dag skal have den pille, for hvad kan konsekvensen af det være på langt sigt ?! Men vi har taget det valg, at hvis vi som forældre og resten af familien skal “overleve”, så er det en nødvendighed. Vi fungerer rigtig dårligt som forældre og mennesker, hvis vi ikke får vores søvn, og det går ud over mange andre ting og de andre børn – jeg er ikke noget super godt menneske efter at have undværet min søvn flere dage i streg, må jeg indrømme.

Vi prøver i perioder om børnene kan undvære melatoninen – om depoterne er blevet fyldt op, men indtil videre er det ikke lykkedes. Desværre.

manglende søvn

I nat havde vi så lige sådan en nat igen, hvor Frida har været vågen rigtig mange gange. Vi er begge været trætte ( tja…det bliver helt “tømmermændsagtigt”, som jeg skrev om her https://mangemor.dk/2015/10/19/toemmermaend/  ),  og jeg kan bare lige mærke hvor hårdt det i virkeligheden er at undvære sin nattesøvn. Sådan er det så også for ungerne når det sker.

Så nej – det er ikke ideelt med medicin overhovedet, men som sagt er det lige nu en nødvendighed.

Det er godt der er en ny nat i sigte, hvor vi forhåbentlig får sovet godt :o)

Med ønsket om en god tirsdag aften

// Cathrin

Følg gerne med her:

https://instagram.com/mangemor/

eller:

https://www.facebook.com/cathrin.jensen

 

hjerte

2 kommentarer

  • Britt

    Hej Cathrin. Super gode blog du lægger ind. Det med mangel på søvn er noget af det værste der snart findes. Jeg kender selv det med dårlig søvn pga kronisk smerte – som altid er værst om natten. Men – måske spørg jeg dum – hvorfor sover de to små ikke så meget er det fordi de er ADHD ?? Og hvad er det for noget medicin de får?? Knus fra Britt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrin

      Hej Britt
      Og tak for de søde ord :o) Lægerne mener, at grunde til de ikke sover er, at de ikke producerer melatonin af sig selv – det er et hormon, som gør at vi kan falde i søvn. De har ikke ADHD, men grunden er det her hormon, eller mangel på samme. Medicinen hedder bare Melatonin eller Circadin, og gives også i forbindelse med fx jetlag mv, hvor kroppen skal “omvendes” igen.
      Og JA du har helt ret i at mangel på søvn er det værste der findes. Det påvirker bare kroppen helt enormt, samtidigt med du så har smerter, må det være rigtig svært. Kærlig hilsen fra Cathrin

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tømmermænd