Så er vi ved sidste dag i november. Lige om lidt er det pludselig jul igen, og mange af os har brugt lidt ( mange) for mange penge, og samtidigt har vi presset en hel masse ting ind vi skal nå, lige præcis i december. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor vi skal nå at se ALLE vi kender i december, og hvorfor vi ofte får planlagt så mange ting, at det til sidst ikke er hyggeligt. Og nej, jeg er ikke en skid bedre selv, men forsøger at tænke over det. I år bliver det så ikke det store problem, da jeg d. 2. skal opereres og jeg skal så ligge på ryggen de næste uger – (læs her hvis du tænker, hvad det handler…

Jeg har i bund og grund en rigtig god hverdag, som jeg ikke ville bytte. Jeg savner mine store børn når de er på efterskole -til gengæld nyder jeg endnu mere når de er hjemme i weekenderne. Jeg savner også min mand, når han som nu, har været væk i godt 3 uger, og glæder mig til han kommer hjem ❤️ Jeg savner også at Nanna stadig bor hjemme – men omvendt er det da fedt at man har et barn, der har lyst til et mere selvstændigt liv, og som rent faktisk også kan finde ud af at leve et godt liv. Og samtidigt er hun ofte hjemme på besøg. Så har jeg de to rosiner i pølse enden….

Da mit første barn viste sig på min matrikel, var jeg lige knap 20 år. Når jeg i dag hører om udsendelser som ” de unge mødre” og lignende, så tænker jeg, at det er jo vildt, at jeg allerede på det tidspunkt fik ansvaret for et barn. Jeg mente dog ikke den gang, at jeg ikke kunne, og det mener jeg fortsat. Det kunne jeg godt. Nanna har spurgt, om jeg nogensinde har fortrudt jeg fik et barn så tidligt? Hvordan skulle jeg dog nogensinde kunne fortryde, at det mest vidunderlige menneske blev til – så det spørgsmål var meget nemt at svare på. Jeg blev uden tvivl voksen, samtidigt med at Nanna blev større. Jeg udviklede mig som menneske…

Tjuhej hvor tiden går!! Jeg fatter ikke, det nu er d. 17. november – lige om lidt ruller jule-toget, og jeg har på fornemmelsen at jeg IKKE når det i år! Både fordi jeg selvfølgelig skal opereres – se her Operation – men også fordi jeg bare har virkelig travlt. Jeg klemmer citronen, hvad angår hjælp fra bedsteforældre ( og gudskelov og tak for at det kan lade sig gøre) og synes lige nu at hverdagen fiser af sted, mens jeg løber en smule bagefter. Men, men, men det er jo ikke første gang, så mon ikke jeg kommer efter det – om ikke andet kommer Lars jo hjem en gang, Og nu kommer mit dilemma så – og noget jeg…

Jeg er mor til 5, gift på snart 11. år, uddannet socialrådgiver, har både hus og så mange faste udgifter at det svarer til en mellemstor virksomhed (!) og alligevel så kan jeg godt til tider kigge mig i spejlet og tænke:” hvem er den voksne der i spejlet?!” Jo, jo jeg ved skam godt det er mig selv 😜 Men det hænger bare ikke altid sammen med hvordan jeg føler det indeni. Når man oplever sig selv gennem sine børn- de har jo naturligvis ikke kendt mig som ung- og de kun ser mor, de ser mig, der er den skrappe og til tider sure forældre og de oplever at jeg er håbløst bagud når de til tider snakker…

5 børn har gennem tiden givet nogle ekstra kilo på sidestykkerne, og ikke mindst gjort en del ved min maveregion! Og det er vel og mærke ikke til den gode side. Det betyder, at jeg har et “hul” mellem mine mavemuskler – og da det nu er godt 7 år siden at “babyhulen” var i brug, er der ikke håb om at det falder på plads af sig selv! Så gennem det seneste år har jeg skullet tabe mig. Ca. 12 kg. Sagde en læge. Hvis jeg vil opereres. Og det vil jeg! Nu er 12 kg måske ikke så meget – men jeg har fandme tabt dem mange gange – taget nogle på igen, og så tabt dem igen. Lad…

Denne weekend er gået med at være til forældre weekend, på den efterskole hvor Line og Emil går. Det har været helt vildt dejligt, at se dem begge i deres nuværende dagligdags omgivelser. Og hilse på nogen af de unge de er sammen med hver dag, og som jo er en stor del af deres liv nu. I dag var der et oplæg om uddannelses vejledning og der fik jeg lige et jag af hvad der ellers venter. Tænk sig, at de to allerede skal til at vælge hvad de vil i deres liv fremadrettet. Og tænk sig hvor meget de allerede nu har deres eget liv – og det bliver kun mere som tiden går. På den ene side…

PYHA jeg synes hverdagen går stærkt lige nu. Der er travlt alle steder – Lars er lige taget på arbejde, så jeg er alene på skansen igen. Det tager lige et par dage før tingene har “normaliseret sig”, når han nu har været hjemme i en længere periode. Samtidigt er det bare mørkt nærmest før man opdager hvor dagen blev af. Det har på sin vis sin charme med mørket – stearinlys hygge, ild i brændeovnen og tidligt i seng. Men på den anden side, så slår det mig også hvert år, at dagene bare hurtigt er væk, når efteråret er over os. Det betyder også, at jeg i perioder nærmest ikke føler jeg selv kan følge med. Vil gerne gøre…