Mor – hvornår eller måske slet ikke?

Da mit første barn viste sig på min matrikel, var jeg lige knap 20 år. Når jeg i dag hører om udsendelser som ” de unge mødre” og lignende, så tænker jeg, at det er jo vildt, at jeg allerede på det tidspunkt fik ansvaret for et barn. Jeg mente dog ikke den gang, at jeg ikke kunne, og det mener jeg fortsat. Det kunne jeg godt.

Nanna har spurgt, om jeg nogensinde har fortrudt jeg fik et barn så tidligt? Hvordan skulle jeg dog nogensinde kunne fortryde, at det mest vidunderlige menneske blev til – så det spørgsmål var meget nemt at svare på.

Jeg blev uden tvivl voksen, samtidigt med at Nanna blev større. Jeg udviklede mig som menneske og som mor, og Nanna er i dag en voksen kvinde på knap 20 år – ja faktisk har hun samme alder som mig, da jeg i sin tid fik hende. Det er alligevel lidt vildt at tænke på!

Senere kom der ikke bare et, men hele to små vidunderlige mennesker mere til. Der var jeg blevet 24 år. Og nu mor til 3! Alligevel lidt overvældende, at tænke tilbage på, at man ” over night” pludselig havde 3 børn, men sådan føltes det ikke dengang ( da de først var der vel og mærke. Kan stadig huske da jeg så dem på skanningen inde i min mave – det var alligevel pænt VILDT) – det skal dog siges at det var en overvældende opgave at blive mor til tvillinger, idet Line havde kolik i de første 7 måneder. Synd for hende, og også for resten af familien. Men jeg lærte i hvert fald en del om planlægning og at lave mange ting med mindst et barn på armen.

Men 24 år – her havde jeg alligevel været mor i nogle år – vænnet mig til det og fandt nok mere ro i det. Sådan er det jo heldigvis med mange ting, når man først har fået en erfaring.

29 år gammel, der kom nr 4 lækre unge så. Her kunne jeg godt mærke, at der i forvejen var 3 børn – den der lur efter arbejde, var der ligesom ikke plads til! Samtidigt kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var 19, eller 24 år længere – og hvis man tænker sig, at mange kvinder i dag får sit første barn som 29 årig. Der er energien bare ikke helt så stor, som når man er yngre.

Som 32 årig kom rosinen i pølseenden så – svesken, frøken Frida der, som Nanna sagde for nogle år siden, er ” vores barn”.

Man kan vist godt sige, at jeg har prøvet at være meget ung mor, og knapt så ung mor. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der er bedst, men kan bare sige, at jeg i hvert fald havde mere energi da jeg var yngre ( selvfølgelig også fordi der ikke var så mange børn i forvejen) – jeg har aldrig set mig selv som en “pylret” forælder, og det var i hvert fald mindre da jeg var yngre. Jeg bekymrer mig naturligt om mine børn, men ikke unødvendigt. Jeg oplevede dog en anden ro, da jeg fik både benjamin og Frida. Både en omstændighed af alderen, men nok også af en hverdag der var meget anderledes, end da de 3 første kom til verden.

Jeg elsker at være mor – specielt for lige præcist de her børn. Jeg får fornøjelsen af at se dem vokse op og vokser selv med dem. Det er dælme en fornøjelse.

Der er til tider diskussioner om, at vi får for få børn i Danmark. Nogle er fortalere for, at vi skal få flere børn, og til tider er der fokus på de kvinder der vælger ikke at få børn. Uanset hvad man vælger, skal man jo gøre det fordi man har lyst. Og ikke af nogen som helst anden årsag.

Jeg ville på ingen måde undvære en eneste fra mit “kuld”, men det betyder jo ikke at livet er en stor lykke, fordi man har børn. Der er uendelig meget arbejde ved det også, mange bekymringer, der kan være mange søvnløse nætter, det koster en formue (!) og de både larmer, roder og vil diskutere.

Men når alt det er sagt, så giver de også en helt anden dimension – i hvert fald i min hverdag og mit liv – som jeg som sagt, på ingen måde ville undvære. Det gør i hvert fald mit liv rigere. Men hvis nogle kvinder vælger det anderledes, er det jo helt igennem deres eget valg. Det er jo det fantastiske ved at bo i et land, hvor netop det frie valg er en mulighed.

Følg gerne med

Instagram, Facebook eller Bloglovin

Med ønsket om en dejlig mandag aften

//

Cathrin