Nattesøvn eller mangler på samme.

På vej mod 2016

Så er juledagene ved at være ovre og det er dælme skønt at ha’ fri ( ja selv om det har jeg jo så haft siden d 2. december pga operation, men det var ikke så frit at ligge på ryggen vil jeg sige ), og dejligt at alle børn er hjemme. I dag har vi ingen planer – det betyder også at de yngste stadig ikke er i tøjet, og jeg tvivler på de når det i dag. De har lige nu gang i en leg med 6 pakker toiletpapir ( ja vi køber store ind hver gang) og det er alt andet end en stille leg. Til gengæld skændes de kun en smule indimellem, og det betyder jeg kan få skrevet lidt her.

Julen har været dejlig – har dog manglet Lars der arbejder ❤️ Det er lige den tid på året, hvor et 8-16 job er mere tiltalende end et job off-shore. Men vi har hygget med familien, spist en masse og alle fik deres ønsker opfyldt.

Fireworks Show

Fireworks Show

Når vi når den her tid på året, bliver jeg altid en smule nostalgisk. For hvad er det lige dette år er gået med, og hvad vil jeg så gerne have ud af det næste ( nye) år der ligger og venter forude? 2015 er gået sindssygt stærkt – og når jeg siger det højt, lyder jeg som en MEGET gammel dame synes jeg- men fakta er, at året bare er væk! Næste år runder jeg et af de skarpe hjørner, nemlig de 40, og det har jeg efterhånden glædet mig til længe – eller ihvertfald den vældige fest vi skal holde! Det er jo fordelen ved en jævnaldrende mand – så må det blive en dobbelt så god fest 😏 Samtidigt runder ældste barnet også et hjørne – ikke så skarpt, men 20 år.

Så er der også lige to der afslutter 9. Klasse og derfor har debut med eksamen ( sådan for alvor) – og Nanna bliver udlært tømrer og bliver student. Samtidigt kører hverdagen jo videre ved siden af med arbejde, skole, vasketøj, indkøb og listen er uendelig. Og når alt kommer ned på skrift er min eneste tanke, at vi herhjemme skal huske, at lave de ting vi bliver glade af, og som er med til at tanke op på “hverdagskontoen”. Nemlig at lave nogle ting sammen som vi husker og samtidigt bliver glade i låget af.

Så det må være nytårsfortsættet for 2016. 🌟

Og i aften står menuen på alt andet end julemad. Det er så den ting jeg glæder mig mest over i dag 😉

Håber alle har haft en dejlig jul og at nytåret bliver som du har tænkt det skal være.

//

Cathrin

Føkg meget gerne med på Facebook

eller Instagram – mangemor


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nattesøvn eller mangler på samme.