Lidt om denne søndag

Mandagstanker …..

Mandag – dagen jeg altid synes trænger til et spark, for rigtigt at komme i gang. Og vupti – så blev kl efter 17, og dagen er allerede snart væk igen! Benjamin er ved at fylde hele spisebordet med Lego, mens Frøken Frida tuller rundt i henholdsvis stuen, køkkenet ( hvor hun plager tyggegummi) og på værelset (hvilket på nuværende tidspunkt ligner et sted hvor der var noget der sprang – til gengæld er der roligt fra Frida), så derfor kan jeg skrive lidt her.

Synes nogle dage kan blive lidt lange, når det er mig og de to yngste kærligheds klumper der er hjemme. Talte med min søster i tlf i dag, og som hun siger, er kommunikationen jo rimelig ensidig og envejs, når det kun er Benjamin, Frida og jeg der er her. Og ja, det er virkelig rigtigt. Vi taler meget om nutiden – hvad de laver nu, og har lavet i skolen. Hvad skal der ske i morgen mv. Oftest mig der spørger ind, så til tider er det bare dejligt at tlf ringer og der er en anden voksen i den anden ende :o)

Nogle dage tænker jeg virkelig meget over det her med kommunikationen – hvordan er det lige det skal gå, for specielt Benjamin, når han bliver så stor/voksen at han skal klare sig uden mig eller Lars på sidelinjen?

Det kan være virkelig svært at klare sig, når man har en kommunikationsnedsættelse. Han skal nok klare mange hverdagsting, men jeg tænker på alle de følelser vi alle går med, tanker om dit og dat, overvejelser og spørgsmål, som allerede i dag, kan være enormt svært for Benjamin at udtrykke.

Vi har gjort et stort stykke arbejde her i familien, for at Benjamin skulle få den rette hjælp – fået afdækket problemet, søgt ekspertise rundt omkring, og Benjamin får i dag en rigtig god hjælp i den skole han går i, samt med den taleundervisning han får. Og alligevel ville jeg ønske at han i dag, som 10 årig, havde bedre mulighed for at udtrykke sig. At vi havde fundet lige præcis den “knap”, som ville udløse et talesprog, der ville gøre ham i stand til mere selvstændighed.

Omvendt tænker jeg også ofte på, at vi kan takke os selv for, at han er det lille livsstykke han er, og har det gåpåmod han har. Det har ikke været en selvfølge at han skulle blive sådan.

Men egentlig kom jeg jo fra noget helt andet – det at sparke ugen i gang. Jeg synes tiden går hurtigt, og forstår ikke at det i dag er den 1. februar. Lars og jeg har planlagt weekendtur sidst i februar, og lige i dag synes jeg der er længe til, men vupti en gang til – så blev det pludselig den weekend, og så er det snart marts! Der er dog lige en vinterferie og Lars` 40 års fødselsdag indimellem :o)

Vi har spist uhyggelig tidligt i dag – Benjamin og Frida var sultne, så aftensmaden blev serveret i en ruf! Og lige om lidt bliver det jo sengetid for de to baryler.

Til gengæld er der meget “Cathrin tid”, når de to går i seng, hvilket som oftest sker allerede kl. 19 (!) Tidligt ja, når man er 7 & 10 år, men de er helt færdige når vi når dertil.

Nu vil jeg vende tilbage til virkeligheden.

 

Ha` en dejlig aften

 

// Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om denne søndag