Ferietid og lidt om savn

Tirsdag – fredag lige om hjørnet.

Ah tirsdag. Mandag var god – den foregik med de to yngste og den ældste. Efter henholdsvis arbejde og skole, kørte vi en tur til Blåvand og besøgte mine forældre. Vi fik gået en lang tur og de to yngste blev trætte, men dejligt var det nu alligevel med den friske vestenvind ( ja totalt kliché agtigt, men det passer sgu).

[imageUndervejs skrev min dejlige lillesøster om vi ville svinge vejen forbi hende på vej hjem, så gav hun aftensmad 😊 Total win win på alle fronter. Så det gjorde vi, og det var som altid skide hyggeligt. Kl. 19.30 sov de to yngste hjemme i deres seng ( eller rettere Lars’  og min seng, hvor vi “samsover” i stor stil når Lars han arbejder ). Dejlig start på denne uge. I dag har vi været helt nede i tempo. For sådan en mandag eftermiddag, hvor de to yngste er afsted hele dagen, kan mærkes dagen efter – og klog af skade ved jeg, at det så kræver en helt stille dag bagefter. Men det er også okay, når bare man ved det 😊

image

Så billedet her illustrerer hvordan afslapning er foregået her til aften – fandme hyggeligt !

Der har været lidt stille her på bloggen – vi havde ferie i sidste uge, og det overlader – for at være helt ærlig – ikke skide meget tid til os forældre. Men heldigvis er det lige om lidt fredag – og Lars og jeg skal på weekend, hvilket jeg glæder mig USIGELIGT meget til! Vi skal slappe af, gå en hulens masse, drikke vin/ øl og besøge nogle forhåbentligt gode restauranter. Og så skal vi sove på hotel, hvilket jeg absolut er fan af ! Så fredag formiddag starter vi bilen og drøner sydover mod Kiel. Så må vi se hvad den by kan byde på  😊

Så for min skyld kunne det godt være fredag i morgen!

Men for nu vil jeg putte sidste barn i seng – ja den første er drønet i drømmeland  – og så smide mig på sofaen en time, inden jeg beslutter at jeg nok ligeså godt kan gå i seng 😏

Ha’  en dejlig aften og følg gerne med på:

Facebook

eller

Instagram – mangemor

//

Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferietid og lidt om savn