Ændrede planer

Har det været påske???

Torsdag aften og jeg har allerede, som overskriften måske siger, spurgt mig selv om det overhovedet har været påske? Det er nemlig nærmest allerede glemt – og jeg må ærligt sige, at jeg lige nu synes at hverdagen er en sur gammel krage! ( Eller måske en flok søde påskekyllinger som billedet viser!)

kyllinger

Når det så er sagt, så ved jeg jo godt det har været påske. Ikke på grund af overdrevet indtag af påskeæg – hvilket jeg faktisk ikke har gjort mig i – men fordi jeg har været sammen med alle mine unger, min mand ( ganske kort pga hans arbejde) og en stor del af min dejlige familie. Jeg har måske skrevet om det før, men jeg skal godt nok vænne mig til de der store børn, som har alle deres egne planer, og dermed sporadisk kun er en del af hverdagen her. Så skal de ene lige noget et par dage med nogle kammerater, en anden er ligesom flyttet hjemmefra og har sit eget liv der, og en tredje havde bare brug for noget ro ( og det praler vi ikke med der er her i familien!) Så da jeg onsdag aften i påskeferien, sad i et sommerhus med ALLE 5 børn, min dejlige mand og mine ligeså dejlige forældre, så var jeg sgu lige lidt lykkelig! Og det kan altså bare et eller andet det der hverdags lykke – det gør så også at jeg nok nærmest bliver lidt små deprimeret, når det er ovre igen, og her er det så jeg synes hverdagen kan være en sur gammel krage.

Bortset fra det, så går 2016 alt for hurtigt! Hvad sker der lige for, at det i morgen er d. 1. april – om godt og vel 14 dage, runder jeg de 40, og jeg må sige jeg glæder mig som en lille pige til sin første runde fødselsdag. Og det er egentligt noget mærkeligt noget, for på selv dagen skal der ikke ske meget – men til gengæld så regner vi med at skralde en ordentlig fest af i maj – og det er DET jeg glæder mig rigtig meget til. En aften med de mennesker vi har allermest lyst til at se og være sammen med – og så hjemme i haven i et ret stort telt – hvor dejligt bliver det mon ikke lige.

Men tilbage til hverdagen. I går kom Lars så endelig hjem igen, efter mange, mange dages arbejde i marts ( og i år for den sags skyld). Det er vildt hvad der sker i mit korpus, når han træder ind af døren. Jeg bliver træt – og er slet ikke i tvivl om, at det er fordi nu træder forælder nr. 2 ind af døren og hjælper med både de praktiske ting, men også er de ekstra ører vi gerne har på herhjemme. Samtidigt skal man ikke forglemme, at jeg rent faktisk også savner ham, når han er væk! Så det er altid skide dejligt at få ham hjem.

Men i dag er det torsdag aften – jeg har været til motion, de yngste sover, og jeg har nu weekend. Det er der altså noget helt særligt ved, og i morgen skal der spises frokost med Lars, mens de yngste passer deres skole. Så plejer vi ” forældreskabet” og kæresteriet imens. Det er nu en kanon måde at starte en weekend på. Weekenden byder på aftaler for både børn og voksne – lige som jeg synes en god weekend skal være.

Men nu kalder sofaen – sikkert kun 10 minutter inden jeg sover :o)

Ha` en dejlig aften

// Cathrin

Følg meget gerne med her

Instagram eller på Facebook

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ændrede planer