Ting jeg bare ikke ret godt kan holde ud

Hvorfor sover børn bare længere til hverdag?

image

Til hverdag, der ringer vækkeuret ( eller Iphonen) kl 6.10. Som regel sover husets yngste medlemmer stadig der, og specielt Frida har aldrig travlt med at komme ud af sengen. Hun stor nyder at ligge på sofaen og gasse den – og ofte må vi lige jage lidt på hende, så hun kommer afsted til tiden.
Lørdag morgen er derimod en helt anden sag! Klokken er ofte før 6, og så er der ellers gang i den hjemme hos os. Der kan vi ( stakkels ) forældre, nærmest ikke nå at få kroppen bare lidt i gang – og husk nu vi begge har rundet de 40 år – og få blodet helt ned i tæerne, før de kære børn er over os! Og det er ikke nok vi vågner! Næh nej, vi skal ovenpå!( vi sover, rigtigt gættet, i kælderen) og allerhelst servere noget morgenmad i en ruf. Vi ( forældre ) har ofte planer om at vi lørdag morgen, skal ligge længe i sengen, tænde for tegnefilm, og så lige tiltuske os 10 min ekstra under dynen. Men nej – det lader sig meget sjældent gøre.

Så man kan roligt sige vi får noget ud af weekenderne hjemme hos os – det mærker man meget, når man allerede kl 10 tænker at det må være tid til frokost!

// Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg bare ikke ret godt kan holde ud