Man ved man er forælder når...

Tirsdags tanker

Tirsdag – egentlig stod der egentlig fri i min arbejdskalender, men det er alligevel blevet til noget arbejde i løbet af dagen.

Dagen startede med en tur på værksted, med den s…. bil igen – det viste sig dog ” kun ” at være en gang bremsevæske, men man ved jo aldrig….. på vej til værkstedet, hentede jeg min mor, og så gik vi turen hjem igen, i det dejligste solskins vejr. Det er dælme da til at blive glad i låget af og dagen startede bare lige lidt ekstra godt.

Hjemme igen blev pc´en tændt, og der er blevet arbejdet. Der er også blevet handlet ind, og kogt suppe til i aften, når mor her skal til forældremøde, og bedsteforældrene rykker ind imens.

Min søde mand fik jo nyt job i sommers – nu væk fra mandag til torsdag – hvilket har givet en hel anden familiestruktur i det lille hjem. Han er rent faktisk hjemme i weekenderne og kan deltage i mange af de ting der før ikke var muligt. Samtidigt giver det god hjælp til mig, da jeg ofte har synes at weekenderne kunne være “tunge” at komme igennem. Det er ikke altid skide afslappende med de to yngste medlemmer af familien, så må bare sige det er godt med en “makker” i weekenderne. Jeg har så godt nok alle hverdage alene, lægeaftaler, møder og deslige, men så må jeg “kringle” det på anden vis.

Men tilbage til tirsdags tankerne……. jeg er lige nu i gang med kaffe nr 4 eller 5. Er desværre begyndt at købe sødmælk til kaffen – ” børnemælk” som Frida siger, hvilket vel og mærke er fordi det smager GODT! Og så er det ikke gennemsigtigt og så tyndt som vand ( og halvblåt), som skummetmælk. Men det smager simpelthen dejligt i kaffen! Er måske så ikke skide godt for figuren, men hvorfor nøjes….

Motion! Jeg har jo været i gang med det her cross-fit – efter min mening en skøn måde at blive rørt på, men men men ….det fungerer bare ikke, for tiderne harmonerer ikke lige med yngste børnene. Og de ældste skal ikke være til rådighed som barnepiger hele tiden. Så hvad så nu????? Jeg er simpelthen i vildrede om hvad jeg så skal? For røre mig det skal jeg. Jeg forsøgte mig med en løbetur i sidste uge, men det duer ganske enkelt heller ikke med den møg fod jeg har. Så det bliver nok aldrig igen tror jeg.

Må sige at de 40 år begynder at vise sig….jeg troede jeg skulle være lidt ældre, før “reparationsalderen” viste sit grimme fjæs!

Så forslag modtages MEGET gerne!! Har set der er kommet mulighed for trampolin i Varde, men tænker ikke det er skide smart hvis man ved hvert hop, drypper med tis….det er jo mødrenes velsignelse.

Om ca to timer kommer min yngste kærlighed hjem fra skole og fritidshjem. Og hvis dagen bliver som i går, så er jeg glad for at jeg skal til forældremøde og at nogle andre skal være sammen med hende et par timer. Frida er en skøn lille dame, men for søren hun kan trækker tænder ud ( eller hår ud af næsen måske) og hun kræver seriøst et overskud, jeg ikke altid kan finde frem. Men frygteligt det er sådan!

Jeg sidder vedvores spisebord, hvor der står en kæmpe buket blomster som Nanna kom med få dage før hun rejste. Det er faktisk nok at se på den buket – så savner jeg hende allerede igen. Og der er altså alligevel et par uger til jul hvor hun ( forhåbentlig) kommer hjem igen….Men hun er godt ankommet i Grønland – og vi talte sammen 3 min og 10 sek i går = 33 kr!!!! Det kommer vi nok ikke til at gøre ret ofte!

Solen skinner, vejret er flot og DK viser sig bare fra sin mest vidunderlige efterårs side – jeg ønsker mig mange af de dage eller dage med frost. Det er efter min mening, noget af det skønneste.

Håber I alle har en dag med ting eller nogle I kan li`…..

//

Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man ved man er forælder når...