Denne tirsdag

At blive “spist”

af hverdagen…….det oplever jeg lige nu.

Der bliver sovet lidt for lidt.

Rutinerne overtager og til tider har jeg lyst til at vende det hele på hovedet og gøre noget helt andet.

Madpakkerne bliver ens, flere dage i streg.

Vasketøjet hænges op, bruges, vaskes på ny og hænges op igen.

Mandag kommer før man aner.

Og det samme gør tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag ……

Jeg står op samme tid hver dag, bader,drikker kaffe og får morgenen til at glide …. om igen, hver dag.

Vækker trætte børn. Der i virkeligheden helst ville lege lidt, spise i deres eget tempo, lege lidt igen, istedet for at blive skyndet på ….. alle dage.

Siger godmorgen til trætte teenagere, der aldrig får sovet helt nok.

Gør rent. Kort tid efter var det en smule spildt.

Putter trætte børn. Der i virkeligheden alligevel ikke vil sove, trods ” grus ” i øjnene.

Handler ind, laver mad, rydder væk – gentagne gange om ugen.

Glemmer at være kærester med min søde mand.

Tænder tv, men ser aldrig noget færdigt.

Og så ved jeg i virkeligheden godt, at jeg sætter stor pris på det alt sammen – sammen med de mennesker jeg elsker allermest i hele verden.

Og lige om lidt er det december.

Der kommer Nanna hjem igen.

Vi har så småt sat julelysene op – det gør den mørke morgen og eftermiddag en HEL del hyggeligere.

Vi må spise æbleskiver – næsten uden dårlig samvittighed.

Der kan laves gløgg

De yngste børn jubler og tæller ned – nisserne tror “vi” stadig på, og det er da helt fantastisk at se hvor meget glæde det kan give.

Vi håber også en del på sne – for det hører bare med.

Og lige om lidt starter det hele så forfra igen – når det bliver 2017.

Ha en dejlig dag …jeg synes jo stadig SnapChat er fantastisk sjovt!

img_4337

//

Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne tirsdag