Nostalgi og lidt om fremtid

Lige nu ligger jeg på ryggen på min sofa. Den er kronisk slået ud som sovesofa i stuen, hvilket på sin vis er skide hyggeligt, og alligevel ikke særlig “gæste-venligt”. Men det virker med trætte, og til tider – halvsløje børn ( og en voksen ). Jeg har udsigt til terrassen, hvor solen er på vej ned. Himlen er helt lyserød og ufattelig smuk. I kælderen kan jeg høre Benjamin, der ikke er helt enig i at han skal sove nu. Men mest som små snak, så han klarer sig lidt endnu.

Jeg er egentlig afklaret med at huset er til salg – der er angiveligt ikke nogen der pt vil købe det – og alligevel giver sådan en aften også lidt eftertanke. Der har været gode aftener på terrassen – også i år. Men alligevel strejfer tanken, at det måske var sidste år vi kommer til at nyde den. Måske ( og jo egentlig også forhåbentlig ) er vi et andet sted næste år, når terrasse sæsonen sparker i gang. I det hele taget glæder jeg mig til næste år og hvad det fører med sig. Jeg har stadig orlov med Emil. Ja han er rask meldt, men bestemt ikke på toppen endnu. Egentlig er jeg på nogle måder mere bekymret for ham nu, end mens han var i behandling. For der blev han konstant holdt øje med – der blev tjekket på blodprøver og diverse andre ting. Og nu er det så mig der skal holde øje. Ved dog vi altid kan ringe til H2 hvilket jeg også gør hvis der er noget jeg er usikker på. Onsdag skal vi derover igen, da Emil skal have fjernet sit CVK – den slange han har fået behandling mv gennem. Det bliver SÅ dejligt for ham at komme af med den. Men tænker det er en proces jeg skal igennem – at han nu er rask igen og så se på vejen frem istedet. Men det tager tid. Og Emils fysik skal i høj grad genopbygges igen. Så vi har lagt en plan.
Jeg kan godt mærke det ikke bare har været to ugers influenza Emil har været igennem. Men at kroppen har været, og til dels stadig er, i alarmberedskab.
Jeg har nu fået pisse ondt i halsen. Er ret nervøs for om jeg får den vildeste gang sygdom efter det her forløb. Men så må jeg nok overgive mig og tage mig af mig selv. Har heldigvis lige haft en dejlig weekend og slappet af – så føler mig klar til ugen.

• Og mine to yngste baryler er hjemme igen. Der er virkelig dejligt. Torsdag kommer Nanna hjem på besøg, så der er flokken samlet. Og tænk sig hvor gammelt det egentlig lyder 😉

// Cathrin