Post cancer

Tilbage til hverdagen

40e0a183-ab21-4c41-a0b5-fc824c0f7c45 3131940b-6ef0-4845-a7c4-32970cf474a1 f0b8f307-a21a-40b9-922c-b8e985849921 4be8a458-dea7-4451-a9a6-dd2b7ec8a9fb 1c72affe-f9eb-4126-83a9-92710a217144 4f7b41d1-efcc-4018-82d0-1c9af154b8e5Omkring 1. marts sidste år, gik jeg hjem fra mit arbejde, i den tro at jeg ville komme igen dagen efter. Nu godt og vel et år efter, er jeg stadig ikke mødt på arbejde. Det sidste år har været det vildeste i mit liv. På godt og ondt. Jeg har oplevet at min søn blev alvorligt syg, han er nu rask, men det betyder desværre ikke at han er frisk. Efterforløbet efter kemobehandlingen tager bare meget mere tid og energi end både Emil og jeg havde forestillet os. Og det optager utrolig mange af mine vågne timer, for hvad er det lige jeg som hans mor, skal gøre for ham? Jeg har ikke svaret endnu desværre, men gør hvad jeg kan for at hjælpe ham på vej.

Jeg har gjort mennesker ondt det sidste år. Er blevet skilt og det har medført en masse usikkerhed og utryghed for specielt mine yngste børn. Vores hus er til salg – jeg rykker rode op og det gør ondt. Men jeg tror også på at det på bundlinjen bliver godt.
Jeg har mødt en fantastisk mand. Han har gjort meget godt for mig og jeg er meget taknemmelig for ham. ❤️

Jeg har ikke altid været den mest nærværende forælder det sidste år – ihvertfald ikke for alle 5 børn på samme tid. Alligevel tror jeg at min relation med mine børn, på mange måder er lige som den skal være. Det gør heller ikke noget de oplever at jeg til tider træder ved siden af. ❤️ Om ikke andet gør jeg mit bedste og elsker hver eneste af dem umådelig meget.

Om få dage bliver jeg 42. Det glæder jeg mig til og har tænkt mig at fejre mig selv i løbet af foråret. Det gør vi alt for lidt 😉🇩🇰
Den Cathrin der forlod arbejdspladsen omkring d 1. marts sidste år, findes ikke helt længere. Jeg er forandret og på mange måder mere afklaret. På andre områder mere usikker, men også bevidst om, at selv stærke mennesker har en grænse. Og at grænser skal respekteres, at jeg skal lytte til mig selv og ikke mindste reagere når jeg mærker, at noget ikke er rigtigt.
Det er den Cathrin der d. 1. maj “vender tilbage” på arbejdspladsen og ind i det pulserende hverdagsliv igen.
Så hvis jeg de næste par måneder ser ekstra træt ud – så ved du hvorfor 😉

// Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Post cancer