Tilbage til hverdagen

Omkring 1. marts sidste år, gik jeg hjem fra mit arbejde, i den tro at jeg ville komme igen dagen efter. Nu godt og vel et år efter, er jeg stadig ikke mødt på arbejde. Det sidste år har været det vildeste i mit liv. På godt og ondt. Jeg har oplevet at min søn blev alvorligt syg, han er nu rask, men det betyder desværre ikke at han er frisk. Efterforløbet efter kemobehandlingen tager bare meget mere tid og energi end både Emil og jeg havde forestillet os. Og det optager utrolig mange af mine vågne timer, for hvad er det lige jeg som hans mor, skal gøre for ham? Jeg har ikke svaret endnu desværre, men gør hvad…

Nostalgi og lidt om fremtid

  Lige nu ligger jeg på ryggen på min sofa. Den er kronisk slået ud som sovesofa i stuen, hvilket på sin vis er skide hyggeligt, og alligevel ikke særlig “gæste-venligt”. Men det virker med trætte, og til tider – halvsløje børn ( og en voksen ). Jeg har udsigt til terrassen, hvor solen er på vej ned. Himlen er helt lyserød og ufattelig smuk. I kælderen kan jeg høre Benjamin, der ikke er helt enig i at han skal sove nu. Men mest som små snak, så han klarer sig lidt endnu. Jeg er egentlig afklaret med at huset er til salg – der er angiveligt ikke nogen der pt vil købe det – og alligevel giver sådan en…

Long time no see…..

Ja, det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, men tiden går hurtigt og jeg synes der er sket meget. Men en lille opdatering; Emil bliver rask! Egentlig kunne opdateringen så godt stoppe her, da det må siges at trumfe alt andet, men der er alligevel også sket en del andre ting. Jeg er blevet det der kaldes enlig, single, alenemor, eneforsørger – ja kært barn har uendelig mange navne, og må sige jeg ikke er ubetinget vild med de betegnelser. Jeg er vel i bund og grund bare Cathrin der nu bor alene med 4 børn – i hvert fald en del af tiden. For en del af tiden bor her “kun” 2 børn ( halvvoksne)  – og jeg kan…