Tilbage til hverdagen

Omkring 1. marts sidste år, gik jeg hjem fra mit arbejde, i den tro at jeg ville komme igen dagen efter. Nu godt og vel et år efter, er jeg stadig ikke mødt på arbejde. Det sidste år har været det vildeste i mit liv. På godt og ondt. Jeg har oplevet at min søn blev alvorligt syg, han er nu rask, men det betyder desværre ikke at han er frisk. Efterforløbet efter kemobehandlingen tager bare meget mere tid og energi end både Emil og jeg havde forestillet os. Og det optager utrolig mange af mine vågne timer, for hvad er det lige jeg som hans mor, skal gøre for ham? Jeg har ikke svaret endnu desværre, men gør hvad…

Post cancer

Jeg læste for nyligt en artikel i Information. Forfatteren beskriver hvordan vi har et sygt/ rask samfund – forenklet beskrevet af mig. Men i forhold til cancer er der ikke så enkelt at du er syg, og så bliver du rask. Rask bliver man først efter en længere årerække, men man meldes færdigbehandlet. Hos os har vi taget en beslutning om at Emil er rask, og vi omtaler det også sådan, da det mentalt har en effekt tror jeg. At Emil ikke konstant mindes om at der de næste mange år er risiko for tilbagefald, men rent faktisk begynder at leve livet igen. Men det er alligevel noget konfliktfyldt i dette. For efter denne periode hvor Emil har været syg,…

Dagen før

Ligger i sengen. Kl er 22.33 og om lidt bliver du 12 år gammel. Jeg har lige kigget til dig – du sover og grynter lidt i søvne. Vi er i sommerhus og har allerede holdt din fødselsdag i dag. Det har været så svært for dig at vente og hele ugen har du været vågen flere gange om natten. En blanding af stor spænding og de omvæltninger der har været gennem dit 11. år. Du trives bedst med at tingene er som de plejer at være. Og derfor er det utroligt hvordan du har klaret det sidste halve års tid. For der har tingene på ingen måde været som de plejer. Jeg håber dit 12. år bliver mere roligt…

Nostalgi og lidt om fremtid

  Lige nu ligger jeg på ryggen på min sofa. Den er kronisk slået ud som sovesofa i stuen, hvilket på sin vis er skide hyggeligt, og alligevel ikke særlig “gæste-venligt”. Men det virker med trætte, og til tider – halvsløje børn ( og en voksen ). Jeg har udsigt til terrassen, hvor solen er på vej ned. Himlen er helt lyserød og ufattelig smuk. I kælderen kan jeg høre Benjamin, der ikke er helt enig i at han skal sove nu. Men mest som små snak, så han klarer sig lidt endnu. Jeg er egentlig afklaret med at huset er til salg – der er angiveligt ikke nogen der pt vil købe det – og alligevel giver sådan en…

Tra la la la…..

Ja, ventetid har jeg skrevet om før. Vi venter stadig på svar om Emil skal have stråler eller ej. Jeg håber på, de ringer fra H2 i morgen, men det er ikke sikkert. Indimellem tænker jeg, om der er noget galt, i forhold til at jeg ikke er mere generet af ventetiden. Selvfølgelig er det ikke sjovt at vente på det her svar.  Jeg vil da om nogen, gerne vide om Emil er færdigbehandlet nu eller ej. Men hvis der er noget det sidste halve år har lært mig, så er det at der er ufattelig mange ting der er ude af mine hænder. Der har været meget ventetid, mange ting vi ikke selv har haft indflydelse på. Og jeg…

Update

Dagen før dagen 23.8.17. Emil er skannet i dag. I morgen er der svar. Har kemoen hjulpet? Hvad skal der nu ske? Egentlig tror jeg mange forestiller sig hvordan den her dag er, når ens barn er sygt – dagen før “dommen” – er han rask, skal der stråler til eller måske en operation. ? Jeg har også haft en del forestillinger om den her dag. At jeg sikkert ville være halvsyg af bekymring. Problemer med at sove eller bare mylder i hovedet. Men nej – jeg er klar til i morgen. Klar til at få besked om behandlingen har virket og de katastrofetanker som jeg sædvanligvis er en mester i at have, dem tøjler jeg ganske godt, når jeg…

Long time no see…..

Ja, det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, men tiden går hurtigt og jeg synes der er sket meget. Men en lille opdatering; Emil bliver rask! Egentlig kunne opdateringen så godt stoppe her, da det må siges at trumfe alt andet, men der er alligevel også sket en del andre ting. Jeg er blevet det der kaldes enlig, single, alenemor, eneforsørger – ja kært barn har uendelig mange navne, og må sige jeg ikke er ubetinget vild med de betegnelser. Jeg er vel i bund og grund bare Cathrin der nu bor alene med 4 børn – i hvert fald en del af tiden. For en del af tiden bor her “kun” 2 børn ( halvvoksne)  – og jeg kan…

Hus til salg

Ja hvad så nu? Jeg havde nok ikke lige gennemtænkt det billede jeg den anden dag smed på Facebook – det var egentlig ment som en servicemeddelelse ( hvilket jeg nok afholder mig fra i fremtiden 😉) – men da vi kom hjem stod der et til salg skilt i forhaven. Og tingene rygtes hurtigt, så jeg tænkte at jeg lige ville komme det i forkøbet og selv lægge det billede ud.   Og selvfølgelig spørger folk hvad der så skal ske. Vi skal ikke flytte fra Esbjerg, hverken til Sjælland, Hobro, Spanien eller til en sø. Vi skal flytte hvert til sit. Det er for mange kommet som en overraskelse – og for nogen ikke. Nogle vil sige det…

Sådan opdagede vi Emil var syg

Emil har gennem 2-3 måneder haft ondt i brystkassen. En fornemmelse af at noget trykkede eller gjorde ondt, uden han helt har kunnet redegøre for, hvor det præcist sad. Vi har været til læge flere gange og de mente det var noget Emil havde forstrukket i brystkassen. Så han fik nogle øvelser han skulle lave. D. 1. marts havde Emil feber. Der har været flere tilfælde af meningitis, så det var det jeg var bekymret for. Emil havde dog “kun” 38 i feber, så jeg blev enig med mig selv, at jeg lige ville se det an. D. 2. & 3. marts var den stadig gal, men mange har jo været syge, så jeg blev enig med Emil om, at…

Og tiden går…

Jeg vil godt bare sige, at jeg skriver de her ting, udelukkende for min egen skyld. Og fordi hvis andre skulle komme i denne situation, så kan man her læse om, hvordan jeg har oplevet alt det her og hvilke følelser det kan sætte i gang. Jeg vil også på et tidspunkt fortælle om de symptomer, jeg i det klare bagklogskabens lys kan se, at Emil har haft gennem længere tid, så der måske sidder en anden og læser dette og opdager sygdommen før vi gjorde. ( ja sådan sidder jeg en del!) I dag er det torsdag har jeg ladet mig fortælle. D. 16. marts 2017. Vi har været her i 9 dage. De længste 9 dage i hele…

“Før” og “efter”

Man siger at den dag ens barn får diagnosen, den husker man. Der vil ofte være et “før” og et “efter”. Mine to yngste børn har, som jeg tidligere har skrevet om, en kromosomfejl, der giver varig handikap eller funktionsnedsættelse om du vil. Jeg husker ikke datoen for diagnosen, ikke engang årstallet, men jeg ved præcist hvad jeg lavede da lægen ringede, og hvor jeg præcist befandt mig! Der var som sådan ikke et “før” og et “efter” i forhold til dette. Jeg vidste godt vores børn ikke var helt som de skulle være, og selve det at få at vide det var en kromosomfejl, gav noget ro. Det kunne jeg forholde mig til og det tog noget af den…

Når ” man” nærmer sig…….

41 år er det vel og mærke……ja, ja det er midt april det sker, men jeg har allerede nu, lyst til at sige noget om dette. Det var en fest at blive 40 – det var den bedste fest vi nogensinde har haft, og det var lige som det skulle være. For mig er alder bare et tal, og det var det også da der stod 40 ud for mit navn. Det gjorde, og gør, ikke ondt. Nu er jeg så på vej til 41, og det gør for så vidt heller ikke ondt. Men tiden siden jeg blev 40 har alligevel givet mere stof til eftertanke end jeg før ville have tillagt det. Jeg har taget en del ting…

At blive “spist”

af hverdagen…….det oplever jeg lige nu. Der bliver sovet lidt for lidt. Rutinerne overtager og til tider har jeg lyst til at vende det hele på hovedet og gøre noget helt andet. Madpakkerne bliver ens, flere dage i streg. Vasketøjet hænges op, bruges, vaskes på ny og hænges op igen. Mandag kommer før man aner. Og det samme gør tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag …… Jeg står op samme tid hver dag, bader,drikker kaffe og får morgenen til at glide …. om igen, hver dag. Vækker trætte børn. Der i virkeligheden helst ville lege lidt, spise i deres eget tempo, lege lidt igen, istedet for at blive skyndet på ….. alle dage. Siger godmorgen til trætte teenagere, der…

Denne tirsdag

Så blev det tirsdag igen. I uge 41, hvilket betyder at ferien er lige om hjørnet. Og gud fader i skuret jeg glæder mig til den ferie!! Jeg glæder mig til vi ikke skal stå op når det er mørkt! ( Benjamin skal i dag til hudlæge – kl er 8.13 og han sover endnu!) Der skal ikke smøres madpakker – ja, det nævner jeg hver gang det er ferietid – men det er dejligt! Til tider er ferietid også en smule anstrengende. For alle er hjemme. Og alle har forskellige forventninger eller forestillinger om, hvad ferien skal indeholde. Og her kommer dilemmaet omkring stor aldersspredning i børneflokken ind. For det er ikke nemt at lave noget alle gider i…

Tirsdags tanker

Tirsdag – egentlig stod der egentlig fri i min arbejdskalender, men det er alligevel blevet til noget arbejde i løbet af dagen. Dagen startede med en tur på værksted, med den s…. bil igen – det viste sig dog ” kun ” at være en gang bremsevæske, men man ved jo aldrig….. på vej til værkstedet, hentede jeg min mor, og så gik vi turen hjem igen, i det dejligste solskins vejr. Det er dælme da til at blive glad i låget af og dagen startede bare lige lidt ekstra godt. Hjemme igen blev pc´en tændt, og der er blevet arbejdet. Der er også blevet handlet ind, og kogt suppe til i aften, når mor her skal til forældremøde, og…

Man ved man er forælder når…

Klokken er 20.46 og man allerede 4 gange har tænkt, om man snart kan gå i seng. Man har stået i køkkenet og spist to flødeboller – i smug. tv’et tænder på Ramasjang. rugbrødsdage er blevet en fantastisk ting! Sand i sengen mere er reglen end undtagelsen. Tis på toiletbrættet ofte forekommer! Man – igen – først fik tændt for “Dicte” kl 20.16! Altså et kvarter for sent! Colaen hældes i et krus under dække af at være kaffe. Håber alle får en dejlig aften 😊

Når nu…..

man ( læs; mig) ikke helt formår at sige nej tak til ret mange ting, hvilket betyder håret tilbage og optrukne øjenbryn når man løber stærkt! man ( læs; igen mig) er så skide træt at man ikke kan finde ud af at få slappet af……. det på den anden side også genererer noget mere energi, når nu der så ER travlt? man har planer om at kunne starte på en serie på det der Netflix, som vi alligevel betaler for, eller 2. sæson af “Bedrag”, og så bliver det bare aldrig til en skid alligevel? Det er der forskellen viser sig på om husstanden indeholder 1 eller 4 børn forestiller jeg mig. havemøblerne vist snart skal ind igen – havde ellers i mit…

Så flyver den første langt væk……..

Det her indlæg kommer nok til at være bare en smule “langhåret”. I så fald skal du være velkommen til at klikke væk. Jeg forestiller mig dog, at mange forældre i samme situation, udmærket kan forstå mig. Min ældste, elskede pige, rejser lige om lidt til Grønland. En beslutning hun tog ret så hurtigt, og lige om lidt er hun af sted. Nanna er lige færdig som tømrer. Sådan nogle vil de gerne ansætte i Grønland, og hun har så taget chancen og rejser i første omgang for knap 3 måneder, med mulighed for yderligere 3 måneder. Jeg er pisse stolt af hende. Og jeg kommer samtidigt til at savne hende virkelig meget. Som i VIRKELIG meget! Nanna er det menneske…

Når der igen ikke er mere…..7 random facts

Toiletpapir! Og man først opdager det når man har udført sit ærinde på toilettet! Rene håndklæder på badeværelset – igen opdages dette først når man er HELT våd! Ikke er mere mælk, og man ( læs; mig) havde set frem til dagens første, og bedste, kop kaffe, der kun kan drikkes med mælk. Penge! Ahh tænker man når lønnen er gået ind og regningerne er betalt. Det bliver en god måned! Men så gik børnenes sko i stykker, det blev sørme også lige tid til nye briller eller også er børnene vokset 10 cm i løbet af natten, så intet tøj passer! Tålmodighed – når børnene 234 gange – samme dag naturligvis – har kaldt på MOAR – og halvdelen…

arme så lange som…..

“Måske jeg ender med at skubbe mig selv ud til kanten af sengen i morgen, og så falde ned – bare for at kunne komme ud af sengen!” “Hvis den summen i armene ikke stopper, er jeg oprigtig bange for, om det igen bliver muligt for mig at tørre mig selv bagi igen!” “Syltede agurker i glas er IKKE en mulighed de næste par dage – det kan jeg sgu ikke åbne!” Ovenstående er et udpluk af mere eller mindre paniske tanker, da jeg ENDELIG lå i min seng tirsdag aften. På vej fra arbejde – temperaturen var 30 grader og idioten her var på vej til første crossfit time! Som om det ikke var hårdt nok i køligt vejr!…