Lidt om mig

Jeg hedder Cathrin. Er 44 år. Bor i det vestlige (nogle siger mørke) Jylland – nærmere beskrevet Esbjerg.
Jeg bor sammen med Thomas som jeg gifter mig med næste år. Det ser jeg frem til ❤️
Jeg er uddannet socialrådgiver. Jeg arbejder ikke på fuld tid, da min børneflok indeholder Benjamin og Frida der begge har et handicap og er udviklingshæmmede , og der er derfor behov for lidt mere ro end ellers.
Derudover er jeg mor til Nanna på 24 samt Line og Emil der begge er 20. Og for at det ikke er løgn, er jeg også blevet mormor til den lækreste Anthon Emil.
De sidste år har budt på mange ting på godt og ondt. Emil har været kritisk syg – i dag rask, jeg blev skilt, vi skulle flytte, mødte ny kæreste og i alt det her var der også en flok børn med mange forskellige behov. Og de sidste 1,5 år er gået med at renovere et gammelt dejligt hus.
Ingen kommentarer endnu