og vups - så gik der lige 15 år!

Motion, mad, vægttab og operation

5 børn har gennem tiden givet nogle ekstra kilo på sidestykkerne, og ikke mindst gjort en del ved min maveregion! Og det er vel og mærke ikke til den gode side. Det betyder, at jeg har et “hul” mellem mine mavemuskler – og da det nu er godt 7 år siden at “babyhulen” var i brug, er der ikke håb om at det falder på plads af sig selv!

Så gennem det seneste år har jeg skullet tabe mig. Ca. 12 kg. Sagde en læge. Hvis jeg vil opereres. Og det vil jeg!

Nu er 12 kg måske ikke så meget – men jeg har fandme tabt dem mange gange – taget nogle på igen, og så tabt dem igen. Lad mig sige, at juleferie, påskeferie og sådan, ikke gør noget godt for mig, der har hang til mad og vin.

Men jeg har endelig fundet “rytmen” og det fungerer nu.

BMI er noget en eller anden har skabt i vrede. Men BMI er afgørende for lige præcis den operation jeg skal have.  Jeg er nu de 12 kg lettere. Og mit BMI lider ikke længere i samme grad som før.

Jeg var egentlig ikke utilfreds med min vægt for 12 kg siden. Er godt klar over jeg ikke er nogen sylfide,  men omvendt – 5 børn senere – hvad kan man forvente? Har rent faktisk været alt for tynd, så hellere lidt for mange kg for mit vedkommende.  Men i det her forløb med at tabe mig, har jeg opdaget hvad MOTION faktisk kan gøre for mig. Jeg har prøvet et utal af motionsformer – nogle ting er forsøgt længere end andre 😳 men aldrig har jeg holdt fast i noget, som jeg gør med vand gymnastik! Det er simpelthen fantastisk behageligt og passer godt til min hverdag. Man kommer når man kan – ikke fast hver mandag kl 18! For det duer ikke her.

  • image

 

 

Og så går jeg! Det passer også ind når jeg kan. Og jeg bliver GLAD i låget af det – og det er for mig det vigtigste. Og lad mig lige slå fast at jeg altså ikke er særlig standhaftig!  Men det har ihvertfald hjulpet på vægttab og ikke mindst mit velbefindende  😳

Lange bryster og grå hår kan jeg leve med ( ja det er så løgn siden jeg konsekvent farver mit hår) – men det løse og “pænt” rynkede maveskind vil jeg godt nok gerne af med! Og så aller mest det hul i maven, så jeg kan hoste uden at føle det hele falder ud 😏

Måske jeg en dag får mod til at vise billeder af både før og efter. 😳

Men hvorom alting er, så er jeg nået dertil at jeg nu ved at om ca 3 uger, så går det løs! Jeg har rent faktisk fået en tid til operation, og for dælen jeg er nervøs! Men glæder mig også utrolig meget til bagefter. 👍🏻

Så nu har jeg pludselig fået lidt travlt, hvis der skal nåes lidt før jul! For jeg skal ligge en del ned 3 uger efter operationen, så der bliver det ikke lige muligt at suse rundt i butikker og handle ind.

 

Med ønsket om en dejlig tirsdag aften

//Cathrin

følg gerne med på

bloglovin, Facebook eller Instagram

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

og vups - så gik der lige 15 år!