Eftertænksomhed

I’m back – efter operationen

Så er der gået 5 dage, siden jeg blev opereret. Der var lige en kort overgang jeg tvivlede på om jeg overlevede! Det har godt nok gjort nas!! Det gør det for så vidt stadig, men det bliver bedre. Meget bedre. Og jeg overlever  – endda med en noget pænere mave, end den jeg kom med før operationen 😉

Jeg har fået udført den helt store omgang, hvor mine mavemuskler er syet sammen, samtidigt med der er fjernet overskydende hud. Og det bliver virkelig godt! Det ser nu en anelse vildt ud med de plastre og sår – jeg har et langt sår op midt gennem maven, og et sår langs bikini kanten. Og går med mavebælte de næste 6 uger. Men selv med mavebælte OG hævelser, har jeg nu fået en talje! Det er jo rimelig cool 👍🏻

Men den bedste del er, at der ikke længere er hul midt i maven – det er syet helt sammen og jeg tror, mine organer må være ved at finde lidt nye steder at opholde sig 😉

Og jeg har simpelthen fået den bedste behandling på SVS, Grindsted. Stor ros til dem.

Men som skrevet tidligere, så kan det være der en dag komme før og efter billeder på bloggen.  Det bliver ikke lige nu.

Med ønsket om en dejlig dag herfra mig, liggende på ryggen – en smule kommanderende – og allerede en lille smule træt af at ligge vandret. 😏image

//

Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eftertænksomhed