Det med kærlighed

Ændrede planer

Egentlig skulle Benjamin og Frida i aflastning denne weekend. Torsdag morgen var Frida syg, og stadig fredag, så weekenden blev aflyst for hende. Benjamin skulle så, for første gang, afsted en weekend alene – faktisk rigtig godt for ham at prøve og få lidt mere ro end ellers. Lørdag skrev familien, hvor børnene er i aflastning, at Benjamin nu var syg – feber mv. Ikke for at han skulle hentes, men så var jeg informeret. Synes han skulle hjem, når nu han var skidt, så fantastiske Nanna hentede ham hjem.

Og pyha da – to syge børn der sover ad H til, det giver godt nok dårlig kulør og poser under øjnene. Så er det lige jeg husker tilbage i tiden, hvor vi stort set aldrig sov, og bliver glad for det trods alt ikke er sådan længere!

Jeg havde planer om mange ture i svømmestadion denne weekend, til træning, nu begge børn var afsted, men istedet har vi haft sofa- siesta og holdt i hånd. Meget usædvanligt at de begge er så stille og energiforladte på samme tid.

image

Og for søren hvor er det dejligt de er hjemme når de er syge begge to – det har jeg det bare bedst med.

 

Så må alle mine planer gerne vente til en anden gang.

Ha’ en dejlig søndag aften med ( forhåbentligt)  det du har allermest lyst til.

//Cathrin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det med kærlighed