Så flyver den første langt væk……..

Det her indlæg kommer nok til at være bare en smule “langhåret”. I så fald skal du være velkommen til at klikke væk. Jeg forestiller mig dog, at mange forældre i samme situation, udmærket kan forstå mig.

Min ældste, elskede pige, rejser lige om lidt til Grønland. En beslutning hun tog ret så hurtigt, og lige om lidt er hun af sted. Nanna er lige færdig som tømrer. Sådan nogle vil de gerne ansætte i Grønland, og hun har så taget chancen og rejser i første omgang for knap 3 måneder, med mulighed for yderligere 3 måneder.

Jeg er pisse stolt af hende. Og jeg kommer samtidigt til at savne hende virkelig meget. Som i VIRKELIG meget! Nanna er det menneske jeg blev rigtig voksen sammen med – hun blev “min” da jeg var knap 20 år gammel. Og siden da, har hun været en daglig person i mit liv, også da hun for et par år siden flyttede hjemmefra. Vi snakker sammen stort set hver dag, ses tit, skændes stadig – eller snapper i hvert fald lidt af hinanden. Hun er en af de mennesker der kan få mit blodtryk til at stige en del på rekordtid.

Samtidigt er hun også en af de mennesker jeg elsker allermest i mit liv. Hun har været med til at ” forme” mig til den jeg er i dag – som Cathrin og ikke mindst som mor. Nanna har været ” prøvekluden” og har trods mine fejl, tilgivet det. Og hun er vokset op og blevet et fantastisk menneske.

Nanna elsker også sin familie. Hun savner os, når vi eller hun har været på ferie en uge, og er så skide træt af os alle når vi ses igen! Men hun har haft brug for et ” skub ” ud af reden.  Og det kom så nu, hele vejen til Grønland. Og jeg overlever – selvfølgelig gør jeg det. Og glæder mig på hendes vegne, over de oplevelser hun får, den erfaring hun bliver rigere, og så vil jeg glæde mig over at internettet er opfundet. Og glæde mig over at hun har taget chancen og oplever noget!

Det bliver nok endnu værre for de stakkels søskende der er hjemme endnu, og som skal høre på mig og udsættes for ekstra knus og kys på daglig basis.

Men i år kommer jeg til at glæde mig ekstra til  jul, når rollingen igen vender hjem – måske for en kortere periode – men det bliver dejligt at høre om hendes oplevelser.

Men Nanna – mus, jeg vil savne dig, men hepper også på dig. Og elske dig vil jeg altid gøre.

Kærlig hilsen

Mor