Og tiden går...

Sådan opdagede vi Emil var syg

Emil har gennem 2-3 måneder haft ondt i brystkassen. En fornemmelse af at noget trykkede eller gjorde ondt, uden han helt har kunnet redegøre for, hvor det præcist sad. Vi har været til læge flere gange og de mente det var noget Emil havde forstrukket i brystkassen. Så han fik nogle øvelser han skulle lave.

D. 1. marts havde Emil feber. Der har været flere tilfælde af meningitis, så det var det jeg var bekymret for. Emil havde dog “kun” 38 i feber, så jeg blev enig med mig selv, at jeg lige ville se det an.
D. 2. & 3. marts var den stadig gal, men mange har jo været syge, så jeg blev enig med Emil om, at den tid jeg havde ved lægen mandag d 6.3 den fik han. Jeg har ikke meget fidus til vagtlæger og tænkte de ville sige det var en virus ( som mange gange før ) og at vi så alligevel skulle til egen læge mandag.
Emil viser mig, han har fået et udslæt på brystet. Lige hvornår det er kommet, kan han ikke helt sige. Han siger også han tror han har haft feber flere dage, men er taget afsted i skole alligevel, fordi han egentlig fik det bedre af det.
Men mandag kommer vi til lægen. Han undersøger Emil grundigt – som han har gjort hver gang – og mærker en forstørret lymfe ved kravebenet og i armhulen. Emil har fortsat 38 i feber og ondt i brystkassen uden at det på nogen måde har med hjertet at gøre.
Lægen bestiller røntgen af brystkassen og blodprøver. Han snakker indlæggelse men vil gerne først have svar på prøver.
Vi får det ordnet og venter til tirsdag morgen. Der er svar på prøverne. Lægen har taget prøve for leukæmi, hvilket det ikke tyder på ( og jeg blev SÅ lettet ) men tegn på en del infektion i Emils krop. Han vil gerne se Emil igen med sigte på at indlægge ham. Så Emil og jeg tager forbi lægen og Emil bliver så indlagt i Esbjerg på Børneafdelingen.
Her fik vi en undersøgelsesstue. Adskillige læger mærkede på Emil. Tjekkede diverse. Og bestilte en CT skanning til onsdag.
Vi fik heldigvis lov at vente hjemme indtil skanningen – dejligt med en nat i egen seng synes Emil også.
Lidt over middag d 8.3 kom en ny læge – jeg så hende på afstand, vi spiste faktisk frokost, og vidste bare det IKKE var godt nyt.
CT skanningen viste adskillige hævede lymfeknuder i Emils krop. De ville henvise han til børnecancer afdelingen i Odense – H2. De var ikke sikker på om det “bare” var betændelse, men ville gerne have Emil ordentligt udredt. Ja jeg hørte ikke meget mere end cancer …..
Sygeplejersken sagde vi nok skulle køre hjem forbi og pakke lidt tøj. Det er jeg meget taknemmelig for, for ellers var vi landet i Odense uden noget andet end det vi stod i.
Vi tog hjem. Vi græd sgu en del mens vi var hjemme – og Emil fik pakket nogle ting. Så kørte Lars, Emil og jeg mod Odense.

Lægerne her spurgte ind til flere ting. Adspurgt fortæller Emil, at han har haft lidt øget nattesved. Han har nogle gange haft ( det jeg troede var) nældefeber. Og han har sikkert også tabt sig de sidste måneder. Jeg ser jo aldrig min 16 årige dreng uden tøj, så det er ikke noget jeg har bemærket. Og tynd har Emil altid været. Emil har også været træt, ofte taget en lur om eftermiddagen – men hvem er ikke det efter at have været oppe den halve nat for ar lave lektier, spille PlayStation eller Skype med vennerne.
Men i bagklogskabens klare lys, så er alt dette symptomer på lymfekræft. Han har “bare” ikke haft hævede lymfer uden for brystkassen, som kunne give anledning til bekymring ved lægen.
Men Emil er nu diagnosticeret med Hodgkins Lymfom/ sygdom. Han er i stadie 2. Han er på meget kort tid, gået fra at være en rimelig aktiv ung mand, til nu at ligge mange timer i sengen i løbet af et døgn.
Han er i fredags startet kemobehandling. Ca 10-14 dage efter behandlingsstart, der taber Emil håret. Vi andre kan sige at det bare er hår. Men det er ikke bare hår. Hår er en del af den du er. Så selvom han uden tvivl bliver den flotteste 16 årige fyr, uden hår, så bliver det da træls!

img_4974

I dag er vi så nået til 20. marts. Mandag. Emil og jeg gik en god tur og købte kebab mix til den unge mand 😉 Der er gået 14 dage fra første besøg ved lægen og til nu. Jeg føler vi har været her meget længe. Jeg har været ( og er en smule endnu) gennem hele følelsesregisteret. For satan der er sket mange ting. Mange ( praktiske) ting er uafklarede og andre ting bliver pludselig ikke så væsentlige.
Emil mangler 1 omgang kemo i denne omgang, og den gives i morgen. Egentlig havde vi fået at vide, han så kan udskrives i morgen – det udløste næsten en fest. Lige indtil det måske ikke bliver sådan alligevel. Så måske hjemkomsten er rykket til onsdag. 😨 og ja, en dag fra eller til er vel ligemeget. NEJ! Vi vil gerne hjem.
Men når alt kommer til alt, handler det kun om en ting: Emil bliver rask – omend det bliver et langt forløb. Men det er pisse ligemeget, bare han bliver rask ❤

Her er noget af det der skal til for at gøre ham rask:

img_4978

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og tiden går...