Hus til salg

---

Ja hvad så nu? Jeg havde nok ikke lige gennemtænkt det billede jeg den anden dag smed på Facebook – det var egentlig ment som en servicemeddelelse ( hvilket jeg nok afholder mig fra i fremtiden 😉) – men da vi kom hjem stod der et til salg skilt i forhaven. Og tingene rygtes hurtigt, så jeg tænkte at jeg lige ville komme det i forkøbet og selv lægge det billede ud.

 

Og selvfølgelig spørger folk hvad der så skal ske.
Vi skal ikke flytte fra Esbjerg, hverken til Sjælland, Hobro, Spanien eller til en sø.

Vi skal flytte hvert til sit.
Det er for mange kommet som en overraskelse – og for nogen ikke.
Nogle vil sige det er et totalt vanvittigt tidspunkt. Og ja, det er sgu mildt sagt et vanvittigt tidspunkt. For vi har også en dreng der er syg og midt i et behandlingsforløb.
Men processen var startet inden Emil blev syg – og den var svær at stoppe igen.
Så status er, at huset er til salg og det er naturligvis afgørende for, hvad der så skal ske – alt efter hvornår det er solgt.
Jeg vil ikke uddybe en hel masse her, for det involverer også andre end mig , og det er bloggen ikke stedet for at fortælle om.
Men 2017 bliver ikke det år jeg vil tænke på som det mest fantastisk. Og tingene kan kun blive bedre. Omvendt tror jeg også vi lander på begge ben. Det tager bare sin tid.
Det allervigtigste lige nu er, at alle vores børn kommer godt ud af det her. Og lige nu føles det ikke skide godt i maven at “udsætte” dem for det her. Så den følelse ser jeg frem til går væk igen.

Status på kræften er, at det svinder i Emils brystkasse og at han på mandag skal skannes igen ( igen) ❤ det er næste hurdle og næste uge går med det og opstart af ny kemobehandling. Det kommer så til at stå på de næste 12 uger. Underligt nok så vænner man sig også til denne situation. Jeg tænker ikke hver dag på at Emil har kræft – og det skal siges han er lige så irriterende som før han blev syg – det ser jeg som et sundhedstegn 😏

Og hverdagen går med de nye ting der sker hele tiden – og det er bare blevet vores nye hverdag. Det er utroligt at tænke på at han “kun” har været syg 2 måneder – tiden er fløjet og alligevel føler jeg også jeg er blevet en del ældre.
Emil har det efter omstændighederne godt – han har en del bivirkninger af behandlingen, men det håndterer de i Odense. Og så er han bare, som jeg har sagt før, den sejeste omkring det her. Og et dejligt positivt menneske – det kommer han langt med lige nu. ❤

// Cathrin