Lige nu ligger jeg på ryggen på min sofa. Den er kronisk slået ud som sovesofa i stuen, hvilket på sin vis er skide hyggeligt, og alligevel ikke særlig “gæste-venligt”. Men det virker med trætte, og til tider – halvsløje børn ( og en voksen ). Jeg har udsigt til terrassen, hvor solen er på vej ned. Himlen er helt lyserød og ufattelig smuk. I kælderen kan jeg høre Benjamin, der ikke er helt enig i at han skal sove nu. Men mest som små snak, så han klarer sig lidt endnu. Jeg er egentlig afklaret med at huset er til salg – der er angiveligt ikke nogen der pt vil købe det – og alligevel giver sådan en…

Ja, ventetid har jeg skrevet om før. Vi venter stadig på svar om Emil skal have stråler eller ej. Jeg håber på, de ringer fra H2 i morgen, men det er ikke sikkert. Indimellem tænker jeg, om der er noget galt, i forhold til at jeg ikke er mere generet af ventetiden. Selvfølgelig er det ikke sjovt at vente på det her svar.  Jeg vil da om nogen, gerne vide om Emil er færdigbehandlet nu eller ej. Men hvis der er noget det sidste halve år har lært mig, så er det at der er ufattelig mange ting der er ude af mine hænder. Der har været meget ventetid, mange ting vi ikke selv har haft indflydelse på. Og jeg…