
Jeg læste for nyligt en artikel i Information. Forfatteren beskriver hvordan vi har et sygt/ rask samfund – forenklet beskrevet af mig. Men i forhold til cancer er der ikke så enkelt at du er syg, og så bliver du rask. Rask bliver man først efter en længere årerække, men man meldes færdigbehandlet. Hos os har vi taget en beslutning om at Emil er rask, og vi omtaler det også sådan, da det mentalt har en effekt tror jeg. At Emil ikke konstant mindes om at der de næste mange år er risiko for tilbagefald, men rent faktisk begynder at leve livet igen. Men det er alligevel noget konfliktfyldt i dette. For efter denne periode hvor Emil har været syg,…