Dagen før
Cathrin

Ligger i sengen. Kl er 22.33 og om lidt bliver du 12 år gammel. Jeg har lige kigget til dig – du sover og grynter lidt i søvne. Vi er i sommerhus og har allerede holdt din fødselsdag i dag. Det har været så svært for dig at vente og hele ugen har du været vågen flere gange om natten. En blanding af stor spænding og de omvæltninger der har været gennem dit 11. år.
Du trives bedst med at tingene er som de plejer at være. Og derfor er det utroligt hvordan du har klaret det sidste halve års tid. For der har tingene på ingen måde været som de plejer. Jeg håber dit 12. år bliver mere roligt og skal gøre mit for det.
Du er en ener – helt din egen og det elsker jeg dig for. ❤️
Ingen kommentarer endnu