Jeg læste for nyligt en artikel i Information. Forfatteren beskriver hvordan vi har et sygt/ rask samfund – forenklet beskrevet af mig. Men i forhold til cancer er der ikke så enkelt at du er syg, og så bliver du rask. Rask bliver man først efter en længere årerække, men man meldes færdigbehandlet. Hos os har vi taget en beslutning om at Emil er rask, og vi omtaler det også sådan, da det mentalt har en effekt tror jeg. At Emil ikke konstant mindes om at der de næste mange år er risiko for tilbagefald, men rent faktisk begynder at leve livet igen. Men det er alligevel noget konfliktfyldt i dette. For efter denne periode hvor Emil har været syg,…

Ligger i sengen. Kl er 22.33 og om lidt bliver du 12 år gammel. Jeg har lige kigget til dig – du sover og grynter lidt i søvne. Vi er i sommerhus og har allerede holdt din fødselsdag i dag. Det har været så svært for dig at vente og hele ugen har du været vågen flere gange om natten. En blanding af stor spænding og de omvæltninger der har været gennem dit 11. år. Du trives bedst med at tingene er som de plejer at være. Og derfor er det utroligt hvordan du har klaret det sidste halve års tid. For der har tingene på ingen måde været som de plejer. Jeg håber dit 12. år bliver mere roligt…

Ja, ventetid har jeg skrevet om før. Vi venter stadig på svar om Emil skal have stråler eller ej. Jeg håber på, de ringer fra H2 i morgen, men det er ikke sikkert. Indimellem tænker jeg, om der er noget galt, i forhold til at jeg ikke er mere generet af ventetiden. Selvfølgelig er det ikke sjovt at vente på det her svar.  Jeg vil da om nogen, gerne vide om Emil er færdigbehandlet nu eller ej. Men hvis der er noget det sidste halve år har lært mig, så er det at der er ufattelig mange ting der er ude af mine hænder. Der har været meget ventetid, mange ting vi ikke selv har haft indflydelse på. Og jeg…

Dagen før dagen 23.8.17. Emil er skannet i dag. I morgen er der svar. Har kemoen hjulpet? Hvad skal der nu ske? Egentlig tror jeg mange forestiller sig hvordan den her dag er, når ens barn er sygt – dagen før “dommen” – er han rask, skal der stråler til eller måske en operation. ? Jeg har også haft en del forestillinger om den her dag. At jeg sikkert ville være halvsyg af bekymring. Problemer med at sove eller bare mylder i hovedet. Men nej – jeg er klar til i morgen. Klar til at få besked om behandlingen har virket og de katastrofetanker som jeg sædvanligvis er en mester i at have, dem tøjler jeg ganske godt, når jeg…

Ja, det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, men tiden går hurtigt og jeg synes der er sket meget. Men en lille opdatering; Emil bliver rask! Egentlig kunne opdateringen så godt stoppe her, da det må siges at trumfe alt andet, men der er alligevel også sket en del andre ting. Jeg er blevet det der kaldes enlig, single, alenemor, eneforsørger – ja kært barn har uendelig mange navne, og må sige jeg ikke er ubetinget vild med de betegnelser. Jeg er vel i bund og grund bare Cathrin der nu bor alene med 4 børn – i hvert fald en del af tiden. For en del af tiden bor her “kun” 2 børn ( halvvoksne)  – og jeg kan…

Ja hvad så nu? Jeg havde nok ikke lige gennemtænkt det billede jeg den anden dag smed på Facebook – det var egentlig ment som en servicemeddelelse ( hvilket jeg nok afholder mig fra i fremtiden 😉) – men da vi kom hjem stod der et til salg skilt i forhaven. Og tingene rygtes hurtigt, så jeg tænkte at jeg lige ville komme det i forkøbet og selv lægge det billede ud.   Og selvfølgelig spørger folk hvad der så skal ske. Vi skal ikke flytte fra Esbjerg, hverken til Sjælland, Hobro, Spanien eller til en sø. Vi skal flytte hvert til sit. Det er for mange kommet som en overraskelse – og for nogen ikke. Nogle vil sige det…

Emil har gennem 2-3 måneder haft ondt i brystkassen. En fornemmelse af at noget trykkede eller gjorde ondt, uden han helt har kunnet redegøre for, hvor det præcist sad. Vi har været til læge flere gange og de mente det var noget Emil havde forstrukket i brystkassen. Så han fik nogle øvelser han skulle lave. D. 1. marts havde Emil feber. Der har været flere tilfælde af meningitis, så det var det jeg var bekymret for. Emil havde dog “kun” 38 i feber, så jeg blev enig med mig selv, at jeg lige ville se det an. D. 2. & 3. marts var den stadig gal, men mange har jo været syge, så jeg blev enig med Emil om, at…

Jeg vil godt bare sige, at jeg skriver de her ting, udelukkende for min egen skyld. Og fordi hvis andre skulle komme i denne situation, så kan man her læse om, hvordan jeg har oplevet alt det her og hvilke følelser det kan sætte i gang. Jeg vil også på et tidspunkt fortælle om de symptomer, jeg i det klare bagklogskabens lys kan se, at Emil har haft gennem længere tid, så der måske sidder en anden og læser dette og opdager sygdommen før vi gjorde. ( ja sådan sidder jeg en del!) I dag er det torsdag har jeg ladet mig fortælle. D. 16. marts 2017. Vi har været her i 9 dage. De længste 9 dage i hele…

Man siger at den dag ens barn får diagnosen, den husker man. Der vil ofte være et “før” og et “efter”. Mine to yngste børn har, som jeg tidligere har skrevet om, en kromosomfejl, der giver varig handikap eller funktionsnedsættelse om du vil. Jeg husker ikke datoen for diagnosen, ikke engang årstallet, men jeg ved præcist hvad jeg lavede da lægen ringede, og hvor jeg præcist befandt mig! Der var som sådan ikke et “før” og et “efter” i forhold til dette. Jeg vidste godt vores børn ikke var helt som de skulle være, og selve det at få at vide det var en kromosomfejl, gav noget ro. Det kunne jeg forholde mig til og det tog noget af den…

41 år er det vel og mærke……ja, ja det er midt april det sker, men jeg har allerede nu, lyst til at sige noget om dette. Det var en fest at blive 40 – det var den bedste fest vi nogensinde har haft, og det var lige som det skulle være. For mig er alder bare et tal, og det var det også da der stod 40 ud for mit navn. Det gjorde, og gør, ikke ondt. Nu er jeg så på vej til 41, og det gør for så vidt heller ikke ondt. Men tiden siden jeg blev 40 har alligevel givet mere stof til eftertanke end jeg før ville have tillagt det. Jeg har taget en del ting…

Så blev det tirsdag igen. I uge 41, hvilket betyder at ferien er lige om hjørnet. Og gud fader i skuret jeg glæder mig til den ferie!! Jeg glæder mig til vi ikke skal stå op når det er mørkt! ( Benjamin skal i dag til hudlæge – kl er 8.13 og han sover endnu!) Der skal ikke smøres madpakker – ja, det nævner jeg hver gang det er ferietid – men det er dejligt! Til tider er ferietid også en smule anstrengende. For alle er hjemme. Og alle har forskellige forventninger eller forestillinger om, hvad ferien skal indeholde. Og her kommer dilemmaet omkring stor aldersspredning i børneflokken ind. For det er ikke nemt at lave noget alle gider i…

Toiletpapir! Og man først opdager det når man har udført sit ærinde på toilettet! Rene håndklæder på badeværelset – igen opdages dette først når man er HELT våd! Ikke er mere mælk, og man ( læs; mig) havde set frem til dagens første, og bedste, kop kaffe, der kun kan drikkes med mælk. Penge! Ahh tænker man når lønnen er gået ind og regningerne er betalt. Det bliver en god måned! Men så gik børnenes sko i stykker, det blev sørme også lige tid til nye briller eller også er børnene vokset 10 cm i løbet af natten, så intet tøj passer! Tålmodighed – når børnene 234 gange – samme dag naturligvis – har kaldt på MOAR – og halvdelen…

“Måske jeg ender med at skubbe mig selv ud til kanten af sengen i morgen, og så falde ned – bare for at kunne komme ud af sengen!” “Hvis den summen i armene ikke stopper, er jeg oprigtig bange for, om det igen bliver muligt for mig at tørre mig selv bagi igen!” “Syltede agurker i glas er IKKE en mulighed de næste par dage – det kan jeg sgu ikke åbne!” Ovenstående er et udpluk af mere eller mindre paniske tanker, da jeg ENDELIG lå i min seng tirsdag aften. På vej fra arbejde – temperaturen var 30 grader og idioten her var på vej til første crossfit time! Som om det ikke var hårdt nok i køligt vejr!…

så sker der altså alligevel det, at fruen her bliver en smule ( læs; MEGET ) sentimental! I morgen fylder henholdsvis barn 2 & 3, 16 år!!!! Øh undskyld, men hvad var det lige der skete mens jeg blinkede med øjnene! Det er totalt kliché at sige sådan, men til tider så forstår jeg det alligevel ikke. De er gået fra at være to unger der gerne brugte alt deres tid med mig, til at blive to unge mennesker, der faktisk gerne ser at vi fordufter fra huset indimellem, så de har ro. Rent faktisk har de udviklet en evne til at tale for sig selv, de vil stadig gerne vende forskellige ting, og der bruges en del tid på…

Der var en gang to børn, der begge fik en lille pille, inden de skulle sove. Og snip, snap, snude, så sluttede den historie, fordi begge børn faldt i søvn. Der var en gang to børn, der var skide trætte efter ( for) lange dage ude i virkeligheden. De føromtalte piller, fik de ikke længere, fordi der ikke er nogen læger, der helt klart svarer på, hvad det gør ved et lille menneske, at få medicin hver dag til sengetid. Så istedet for at sove, driver de ( oftest) deres mor til vanvid, idet farmanden ikke er hjemme 4 ud af 7 aftener i ugen. Jeg siger det bare: DET ER VERDENS LÆNGSTE AFTENER JEG ER UDSAT FOR!! Og jeg…

Ja som overskriften siger, så opfører min vægt sig en del op og ned. Sjovt nok mest op! Og det skal også siges at vægten jo ikke stiger af ingenting! Jeg elsker bare at spise – og gerne alle de ting der bare burde smøres på hofterne med det samme. Ville sgu være smart, for så sparede man lige sit system for at fordøje lortet først. Men tilbage til vægten….. For hvad betyder det så egentlig i hverdagen, udover at mit tøj ikke sidder helt så godt, og at når tøjet så kommer på, så strammer det alle de forkerte steder? Ja egentlig betyder det også bare noget for mig! Jeg er sgu træt af at de kg der svinger…

Sidste weekend i august, drog de 6 ” hjemmeboende ” til Hamborg. Da vi ankom, viste temperaturen 36 grader og vi talte om hvem f….. der planlægger storby tur med 4 børn, og så i sådan en varme! Men det vidste vi selvfølgelig ikke da vi planlagde det. Men turen gik fantastisk! Det var første gang Benjamin og Frida var med i en “rigtig” storby – og jeg indrømmer jeg var lidt spændt på hvordan det nu skulle gå! Specielt da Benjamin allerede nægtede at gå ud i bilen ved afgang hjemmefra – han kunne være hos Nanna mente han!  Men afsted kom vi ! Vi havde købt en sweetdeal – ca 750kr for 2 voksne og op til 4…

så er det bare fordi jeg på tirsdag, skal prøve min første tur i et crossfit center. Jeg glæder mig, men er også pænt nervøs over det…. Ville sgu være pinligt at brække sig af anstrengelse 😂 Men, men, men der er simpelthen gået for meget skolekridt i den! ( det er forøvrigt en fantastisk “spise”) men har ikke meget med sundhed at gøre desværre. Så nu skal det være – jeg vandt to måneders gratis træning – mig der aldrig vinder noget, vandt selvfølgelig medlemskab til træning ( jeg tænker hvad skete der med lotto?!) og den chance vil jeg alligevel ikke gå glip af. Så nu prøver jeg. Men kan blive nødvendigt at luft tørre på toilettet, når…

ærlig talt så gider jeg ikke engang selv høre på det! Lige nu føler vi os en smule “forfulgt” af uheld, hvad vores bil angår, men når alt kommer til alt, så er det bare en materiel ting – og det kan fikses! Jeg har brug for at der kommer noget positivt ind i hverdagen igen, og det kan jeg mærke kommer til at kræve en smule af mig lige nu. Så her kommer listen over de ting jeg i dette øjeblik er taknemmelig over….. Jeg har ( og har vist sagt det før) en helt fantastisk dejlig mand – og jeg nyder mere og mere at være sammen med ham, hvilket er virkelig dejligt, og noget der giver overskud. Jeg følger…

Benjamin har i længere tid døjet med migræne, specielt når der sker for mange ting. Og jeg har ikke været i tvivl om hvor skidt han har haft det undervejs. I går måtte jeg så kapitulere og oplevede mit første migræne anfald i en alder af 40 😳 Hvad fanden er nu det?! Jeg var endda i det dejligste selskab og havde indtaget dejlig mad – MEN der er nok sket lidt for meget de sidste par uger, og jeg tror det var prisen jeg betalte i går. Så i dag blev til en ( omend ufrivillig) feriedag, og så er jeg forhåbentlig helt klar i morgen. Men pyha – det har jeg ikke lyst til at prøve igen! Ha…